1

Hvem er lærerne


Vesterlund Musikkursus Instruktører 2017

Violin: Ivar Bremer Hauge
Violin: Signe Madsen
Bratsch: Astrid Christensen
Cello: Kristian Nørby
Kontrabas: Jesper Egelund
Tværfløjte Jorunn Solløs
Obo: Henrik Goldschmidt
Klarinet: Florián Navarro
Fagot: Kirsten Thomsen
Saxofon: Ole Visby
Horn: Flemming Aksnes
Trompet: Bente Errebo Nielsen
Trombone/tuba: Lars Hastrup
Slagtøj: Birgit Svendsen
Slagtøj: Per Jensen

Violin – Ivar Bremer Hauge

Ivar har studeret i Tyskland hos professor Tibor Varga og i USA hos professor Joseph Gingold. Har spillet koncerter i USA og i store dele af Europa. Ivar Bremer Hauge har undervist ved Norges Musikhøjskole, og var 1. koncertmester i Helsingborg Symfoniorkester. Ivar Bremer Hauge er i dag 3. koncertmester i Danmarks Underholdningsorkester.

Violin – Signe Madsen 

Signe begyndte at spille violin som 6-årig efter Suzuki metoden, og har siden studeret i London og USA. Hun blev som 20-årig ansat i Århus Symfoniorkester som koncertmester for 2. violin gruppen, og har siden 1998 været ansat som 2. koncertmester i Odense Symfoniorkester. Signe Madsen er meget aktiv som kammermusiker i Århus Sinfonietta og Århus Bach Selskab, samt medstifter af Mira Kvartetten.

Bratsch – Astrid Christensen

Astrid er uddannet i København på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Josef Kodousek. Studerede videre på Hochschule für Musik i Wien hos Professor Sigfried Führlinger. Hun var fastansat ved Det Kongelige Kapel i 1989 – 1994, og har derefter været ansat i DR Symfoniorkestret. Derudover er Astrid Christensen fast medlem er kammermusikensemblet Trio Sono.

Cello – Kristian Nørby

Kristian er uddannet i Odense på Det Fynske Musikkonservatorium hos Morten Zeuthen og Niels Ulner, videre studier hos professor Asger Lund Christiansen. Har siden 1994 været ansat i Det Kongelige Kapel og har sideløbende været aktiv som underviser og kammermusiker.

Kontrabas og el-bas – Jesper Egelund 

Jesper er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og Musikakademiet i Bratislava. Han har spillet i orkestre og ensembler som Gustav Mahler Jugend Orkester, under ledelse af chefdirigent Claudio Abbado, DR Underholdningsorkestret, MTQ (Modern Tango Quintet) og FIGURA Ensemble. Har desuden været solist med bl.a. Copenhagen Phil, Seattle Chamber Players,POING (N) og NOW–ID (USA).I 2011 modtog han sammen med Peter Bruun den europæiske YEAH AWARD for FIGURA Ensembles arbejde med børn i projektet Små Komponister.

Tværfløjte – Jorunn Solløs

Jorunn Solløs er født i Drammen i Norge og fik sin første musikalske oplæring i Krokstad Skolekorps. Senere fulgte musikuddannelse på St. Hallvard Musikgymnasium samt på musikkonservatoriene i Stavanger og Aarhus. Jorunn har været ansat som fløjte- og piccolofløjtenist i Sønderjyllands symfoniorkester siden 2004 og er desuden medlem og stifter af blæserkvintetten Kirin Winds, som blev stiftet af fem musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester. Kvintetten blev dobbelte prisvindere ved P2’s kammermusikkonkurrence i 2009 og har siden været et meget efterspurgt ensemble.

Obo – Henrik Chaim Goldschmidt

Henrik har spillet musik hele livet og blev allerede som 19-årig ansat som musiker i Odense Symfoniorkester. I 1985 vandt han stillingen som solo-oboist i Det Kongelige Kapel i København, og siden 2003 er han leder af og initiativtager til The Middle East Peace Orchestra. I 2011 valgte Henrik at stifte ’Goldschmidts Musikakademi’, som er en gratis musikskole for børn på Nørrebro i København. Goldschmidt har modtaget Dansk Musiker Forbunds Hæderspris, og blev i 2015 kåret af P2 som ’Årets Ildsjæl’.

Klarinet – Florián Navarro

Klarinettist og saxofonist, født i Argentina, bosat i Danmark i 1989. Underviser til daglig på Aarhus Musikskole og er medlem af Jutlandia saxofonkvartet. Er tilknyttet Aarhus Symfoniorkester, Randers Kammerorkester, Aarhus Sinfonietta, Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Teater, Fredericia Teater og Det Jyske Musikkonservatorium. Klarinetinstruktør på Vesterlund Musikkursus siden 2002.

Fagot – Kirsten Thomsen

Kirsten er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Peter Bastian, og videreuddannet blandt andet i Amsterdam og Oslo. Hun underviser i Tivoligarden samt på Frederiksberg Musikhøjskole, og har siden 2001 været ansat i Den Kgl. Livgardes Musikkorps. Derudover er Kirsten Thomsen medlem af Den Kgl. Livgardes Blæserkvintet.

Saxofon – Ole Visby

Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, og har mange års undervisningserfaring. Han er fast medlem i flere grupper: TipToe Bigband, BSD+B, Pink Floyd Project, The Bigband, FLUX. Derudover har Ole Visby spillet med: Aarhus Jazz Orchestra, N J Steens Monday Night Big Band, StoRMChaser, Fredericia Teater, Odense Symfoniorkester, Kasper Bai.

Horn – Tone Sundgård Anker

Uddannet ved Norges Musikhøjskole, Der Staatliche Hochschule für Musik, Tyskland, samt ved Musikkonservatorium Wintherthur. Tone Sundgård Anker har siden 1996 været ansat ved Odense Symfoniorkester. Derudover spiller hun fast i kammermusikensembler, og er flere gange blevet benyttet som solist med Odense Symfoniorkester. Desuden underviser hun ved Odense Musikkonservatorium og MGK, samt ved Syddansk Musikkonservatorium.

Trompet – Bente Errebo Nielsen

Bente er freelance trompetist og st.pr. musikpædagog. Hun er uddannet på NM og DKDM –  videre studier i USA hos bl.a. Vincent Cichowizc og Arnold Jacobs. Har bl.a. haft flerårig kontrakt i Det Kgl.Kapel og medvirket i talrige kammeroperaer – herunder opera for første gang på Roskildefestival og det danske operaindslag i kulturfremstødet ” The Danish Wave ” i N.Y.. Har spillet og turneret i ind – og udland. Underviser i Tivoligarden, på DKDM, Goldschmidts Musikakademi, Skt.Annæ Gymnasiums MGK og Helsingør MGK.

Trombone – Lars Hastrup

Lars er uddannet fra Jysk Musikkonservatorium med Rolf Sandmark som hovedfagslærer. Ansat i Livgardens Musikkorps som basunist og euphoniumspiller 1989-1996. Tivolis Big Band 1996-. Desuden længerevarende kontrakter i bl.a. Det Kongelige Kapel, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Copenhagen Phil. Ansat i Chiles Nationale Symfoniorkester 2007-2008. Har undervist på masterclasses i bl.a. Kina og Sydamerika, og har undervist på Vesterlund siden 2001.

Slagtøj – Birgit Svendsen 

Uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Har arbejdet som freelance janitshar i Det Kongelige Kapel, Det Kgl. Teater, DR Symfoniorkesteret, DR Underholdningsorkesteret, Collegium Musicum, landsdelsorkestrene samt på teatre (musicals) i København.

Slagtøj – Per Jensen

Per har været ansat ved Det Kongelige Kapel siden 1982.  Han er medlem af Collegium Musicum samt Royal Dansh Brass. Derudover er Per Jensen underviser ved Københavns Musikskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og Tivoligarden. Han har undervist på Vesterlundkurset siden 1983.