Vesterlund Musikkursus

7 dage med musik og venskab

Om Vesterlund

På Vesterlund har unge orkestermusikere mulighed for at dele deres spilleglæde med andre musikglade unge i en hel uge. Man bliver hurtigt en del af det musikalske fællesskab, og det binder deltagerne sammen på tværs af hele landet.

Alle i alderen 13-21 år, som har lyst til at prøve kræfter med strygeorkester, symfoniorkester, harmoniorkester og/eller bigband er velkomne.

Formålet er både at udvikle det tekniske niveau og den musikalske horisont, samt at skabe rammerne for de enestående sociale relationer, der knyttes på kurset. Repertoiret er varieret og spændende.

Kursusledere på Vesterlund

1968 - 1984

HERLUF JENSEN: Herluf var skolelærer på Klostermarkskolen i Aalborg og en meget frem til ivrig amatørmusiker bl.a. på fagot. Han var kursusleder til og med 1984. Herefter blev han alvorligt syg, og han overlevede desværre ikke sin sygdom. En institution i dansk musikliv gik bort, men Herluf efterlod sig et kursus, der allerede var stærkt eftertragtet blandt unge musikere.

 

1985 - 1996

SVEND KRAGELUND: Svend var Else og Herlufs søn. Han havde været instruktør siden kursets start, og hans faste job var hornist i Den Kongelige Livgarde, senere i Det Kongelige Kapel. Han stoppede som leder, da han blev ansat som musikalsk leder af Tivoligarden. Svend døde kort før jul 2017. Endnu en ildsjæl gik bort.

1997 - 2016

THORKILD DALSGAARD: Thorkilds faste job var fløjtenist i Aarhus Symfoniorkester. Han fortsatte med samme ildhu som sine forgængere, og han holdt på fornemste vis ilden, som var tændt i 1968, i live.

2017 - 2018

BENTE ERREBO NIELSEN OG LARS HASTRUP: Bente og Lars overtog i fællesskab lederposten i 2017 og fortsatte dermed forgængernes fantastiske arbejde sammen med en stærk og engageret lærerstab.

2019 - 2021

LARS HASTRUP OG JORUNN SOLLØS:  Jorunn trådte i Bentes fodspor og fortsatte ledelsen sammen med Lars i fantastisk samarbejde med den resterende lærerstab.

2022 -

JORUNN SOLLØS: Jorunns daglige arbejde er som fløjte- og piccolofløjtenist i Sønderjyllands Symfoniorkester. Hun har været ene kursusleder siden 2022, hele tiden i tæt samarbejde med den resterende lærerstab og med projektlederen.