Aflysning

Desværre måtte vi aflyse Vesterlund i 2020. Her kan du læse begrundelsen

Til forsidenKontakt os

Kære alle 😥

Det er med tunge fingre på tasterne, jeg må melde, at Vesterlund 2020 bliver aflyst! Det er en fælles beslutning for alle i lærerkollegiet, at vi ikke kan gennemføre under de givne retningslinjer.
Det springende punkt for os har hele tiden været, at vi vil have alle med på kurset. Og da det nu er blevet meldt ud fra DMK (Danske Musik & Kulturskoler), at det er muligt at samles 50 i sammenspilsgrupper, vil det betyde, at vi ikke kunne spille sammen i det store symfoniorkester.
Dermed vil vi kun have harmoniorkester og strygeorkester med 50 i hvert orkester. Og dermed ville en store gruppe af jer ikke kunne komme med på kurset. Da instruktørerne tæller med i orkestret, vil det være 44 deltagere, vi skulle sorterer fra.
Dertil kommer selvfølgelig også alle de sundhedsmæssige retningslinjer, som ville betyde, at deltagergebyret skulle hæves, for at vi kunne sikre at bl.a. rengøring og bespisning blev afholdt korrekt.
Det er så trist, efter at have krydset fingre og håbet på et Vesterlund så længe. Og hvis I fælder en tåre nu, er det intet imod de 14 instruktører, der virkelig alle har håbet til det sidste! 💧
I er selvfølgelig alle sammen sikret en plads i 2021. Lige meget hvor gamle, I er nået at blive 😊 Jeg sender mail ud herom efter sommeren.
Har I spørgsmål, kan I altid skrive: 👉🏼 maja@musik-ungdom.dk
Maja