fbpx

OBO: Henrik har spillet musik hele livet og blev allerede som 19-årig ansat som musiker i Odense Symfoniorkester. I 1985 vandt han stillingen som solo-oboist i Det Kongelige Kapel i København, og siden 2003 er han leder af og initiativtager til The Middle East Peace Orchestra. I 2011 valgte Henrik at stifte ’Goldschmidts Musikakademi’, som er en gratis musikskole for børn på Nørrebro i København. Goldschmidt har modtaget Dansk Musiker Forbunds Hæderspris, og blev i 2015 kåret af P2 som ’Årets Ildsjæl’.