fbpx

SAXOFON

SAXOFON: Ole Visby er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium , og har mange års undervisningserfaring. Han er fast medlem i flere grupper: TipToe BigBand , BSD+B, Pink Floyd Project, Radio Bévort, Weather Report Project m.fl. Derudover har Ole spillet med: Aarhus Jazz Orchestra , N J Steens Monday Night Big Band, Burhan G, Quase Carioca, StoRMChaser, Fredericia Teater, Odense Symfoniorkester, Kasper Bai m. m. fl.

CELLO

CELLO: Kristian er uddannet i Odense på Det Fynske Musikkonservatorium hos Morten Zeuthen og Niels Ulner, videre studier hos professor Asger Lund Christiansen. Har siden 1994 været ansat i Det Kongelige Kapel og har sideløbende været aktiv som underviser og kammermusiker.

SLAGTØJ

SLAGTØJ: Per har været ansat ved Det Kongelige Kapel siden 1982.  Han er medlem af Collegium Musicum samt Royal Dansh Brass. Derudover er Per Jensen underviser ved Københavns Musikskole, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og Tivoligarden. Han har undervist på Vesterlundkurset siden 1983.

TVÆRFLØJTE

TVÆRFLØJTE: Jorunn Solløs er født i Drammen i Norge og fik sin første musikalske oplæring i Krokstad Skolekorps. Senere fulgte musikuddannelse på St. Hallvard Musikgymnasium samt på musikkonservatoriene i Stavanger og Aarhus. Jorunn har været ansat som fløjte- og piccolofløjtenist i Sønderjyllands symfoniorkester siden 2004 og er desuden medlem og stifter af blæserkvintetten Kirin Winds, som blev stiftet af fem musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester. Kvintetten blev dobbelte prisvindere ved P2’s kammermusikkonkurrence i 2009 og har siden været et meget efterspurgt ensemble.

KLARINET

KLARINET: Klarinettist og saxofonist, født i Argentina, bosat i Danmark i 1989. Underviser til daglig på Aarhus Musikskole og er medlem af Jutlandia saxofonkvartet. Er tilknyttet Aarhus Symfoniorkester, Randers Kammerorkester, Aarhus Sinfonietta, Aarhus Jazz Orchestra, Aarhus Teater, Fredericia Teater og Det Jyske Musikkonservatorium. Klarinetinstruktør på Vesterlund Musikkursus siden 2002.